Vi slår et slag for Dansk Søredningsselskab.


Sommersejladsen blev en noget anderledes oplevelse for os, da vi på vej Sjælland rundt fik motorstop i Faxe Bugt. Det var en tidlig morgen og totalt vindstille. Til alt held havde vi taget en brochure i Køge havn, fra Dansk Søredningsselvskab ( DSRS), for at læse mere om hvad det var for en organisation, ingen af os kendte til Dansk søredningsselskab.

Nu måtte vi så gøre brug af dem, vi ringede til dem, opgav vores position og i løbet af en times tid var de der, og vi blev bugseret igennem Bøgestrømmen til Kalvehave havn. Det er en stor tryghed at kunne få hjælp, når man er i sådan en situation. Bugseringen, som tog ca. 2½ time, var gratis. Helt fantastisk. Det skal dog siges, at vi var så taknemmelige for at være ”reddet,” at vi tømte lommerne for kontanter og tegnede omgående et medlemskab.

DSRS’s redningsmandskab er alle frivillige og ulønnede. Hver station, som tæller 2 på Fyn, 1 i Sønderjylland, 1 på Langeland og 5 på Sjælland, råder over en hurtiggående redningsbåd, der er til rådighed 24/7 året rundt. Mandskabet er uddannet til at håndtere redningsopgaver.

Læs mere om DSRS på hjemmesiden: www.dsrs.dk eller kontakt sekretariatet DSRS på telefon 27 60 11 00

Jeg har efterfølgende talt med mange sejlere som ikke kender til Dansk Søredningsselskab. Jeg kan kun opfordre alle lystsejlere til at melde sig ind. Medlemskabet koster 550 kr. om året og det vil man hellere end gerne give, når man kommer i en uheldig eller direkte farlig situation.

Med håb om, at mange vil være med til, at støtte DSRS arbejde med at styrke sikkerheden og trygheden for alle, der færdes i de indre danske farvande.

Sommerhilsen fra

Ulrik og Marianne Hansen Bro B,25