Nyheder

Kapsejlads


Assens Sejlklub har en lang tradition for kapsejlads, og vi kan stadig mønstre 10-15 fartøjer af meget forskellig slags og størrelse til de såkaldte onsdags-sejladser. 

Sejladserne, der skydes i gang den sidste onsdag i april, indledes med et skippermøde i klubhuset kl.18.00.  Her orienteres om aftenens bane, vejr og vind og om de seneste og kommende begivenheder i klubben. 

Efter sejladserne, der som regel varer små to timer, er der kaffe, smørrebrød og øl i klubhuset til særdeles konkurrencedygtige priser. 

Her er der mulighed for hyggeligt samvær hvor sejladsen drøftes og snakken går.

Vi holder pause i juli måned, men sejler igen i august og september


I nogles ører har kapsejlads klang af noget meget svært, der kræver mange års øvelse, af konkurrence og råben og skrigen på banerne, og det er en del af det ;) 

Jeg vil ikke desto mindre hævde, at kapsejlads i Assens Sejlklub er for alle: Kvinder, mænd, børn, øvede, mindre øvede og totalt uøvede. 

Hovedreglen er nemlig at vi passer godt på hinanden.


Fra 2024 har vi desuden indført at sejlere der af den ene eller anden grund måtte være usikre på om kapsejlads er noget for dem, kan sejle under flag.

På den måde viser man de andre deltagere at der skal tages særligt hensyn ved mærker og forbi-sejling, og gives ekstra plads således at alle kan føle sig trygge.


Vi har i de fyrre år, jeg har været med om onsdagen aldrig haft et eneste alvorligt uheld, og ingen er kommet til skade. 

Udover den elementære spænding og det gode kammeratskab, byder onsdagssejladserne på en unik mulighed for at teste båd og mandskab i stort set al 

slags vejr under trygge forhold. Og det kan alle få stor glæde af, når man senere skal ligge derude alene. 


Skulle nogen have spørgsmål til kapsejlads, er de velkomne til at kontakte undertegnede.


Vel mødt til onsdags-sejlads.


Erik Kulavig 

Tlf. 21 22 65 06


 Banekort:
 


 


 

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer