For at anvende maritime VHF-frekvenser i Danmark skal man mindst have et SRC-certifikat til betjening af radioudstyret. SRC står for ''''''''Short range certificate''''''''. Derudover skal man have et kaldesignalsbevis til sit fartøj. Når disse ting er i orden, kan man installere VHF-radioen og anvende den lovligt.
Pensum: Du undervises i bestemmelser vedrørende nød, il- og sikkerheds kommunikation og maritimt radiostyr af kategorierne VHF, DSC, EPIRB, SART, NAVTEX samt opbygningen af GMDSS-systemet i almindelighed.
Undervisningen: Veksler mellem teoretiske oplæg og opgaveløsning således at du forberedes til aflæggelse af eksamen.
Kurset afholdes som weekend-forløb lørdag og søndag den 26.-27. februar 2022 kl. 9-16 begge dage i Assens Sejlklubs klublokaler.
Eksamen: Aflægges elektronisk, i forlængelse af kurset. Du får umiddelbart efter prøven tilbagemelding. SRC-certifikater kan udstedes til personer, der er fyldt 15 år. Prøven kan tidligst aflægges 3 måneder før det fyldte 15. år.
Hjemmearbejde: Udover undervisningen skal der forventes et vist tidsforbrug til opgaveløsning/hjemmearbejde!
Underviser: Christian Jensen, Instruktør og censor i fritidssejlads
Pris: Kurset koster kr. 1.500,00 incl. materialer. Herudover kommer der et prøvegebyr på kr. 475,00 kr. pr. deltager.
Prøvetilmelding/gebyr: Tilmelding og betaling foretages af den enkelte deltager hos prøveudbyderen og Christian Jensen informerer yderligere herom på kurset.
Assens Sejlklub følger myndighedernes anvisninger i forhold til Covid-19 og forbeholder sig ret til at aflyse eller flytte kurset. I tilfælde af aflysning refunderes det indbetalte kursusgebyr.